Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Mad og måltider

Glade maver og fællesskab er i højsæde når vi spiser i Børnehaven Doravej. Det handler om at mærke efter i sin mave om man er sulten, og at få spist nok i løbet af dagen, så overskuddet er i top og legen bliver bedst.

Helt overordnet kan man dele vores mad og måltider op i 3 runder. Morgenmad, madpakker, eftermiddagsfrugt.

Morgenmad ca. fra kl.06:30 til 08:00

Vi starter hver eneste morgen med morgenbord. Her kan man få havregryn, cornflakes, boller, mælk og vand. Det er helt valg frit om man vil have noget. Nogle børn har måske også en lille yoghurt med hjemmefra. Morgenmåltidet er for de børn som er tidligst oppe, så bordet vil typisk kun være der fra klokken 6.30 til ca. klokken 8.00.

Frokost ca. kl. 11:15

Klokken 11.15 spiser vi allesammen madpakker. Det foregår på stuerne, med faste spisepladser for alle, både børn og voksne. Det er ofte i denne stund at den voksne har den tætteste kontakt med det enkelte barn og børnegruppen, hvorfor vi prioriterer de faste spisepladser højt. Hvad man har behov for at have med i sin madpakke, er meget individuelt, og op til forældrene. Men vi har et tæt samarbejde omkring det.

Frugt ca. kl. 14:00

Når klokken bliver omkring 14.00, tager vi frugten frem. Her vil vi også finde madpakkerne frem igen og kigge om der er nogle der ikke nødvendigvis har fået spist så meget. Dagen nemlig ved at være lang, og hvis man ikke har fået noget at spise, så begynder overskuddet er være væk.

Ikke alle er sultne på de samme tidspunkter. Udover at vores kroppe fungere forskelligt, så står vi også op på forskellige tidspunkter og spiser aftensmad på forskellige tidspunkt. Derfor er der udover de fælles spise situationer i løbet af dagen, også åbent i køkkenet, så man har mulighed for at tage sin madpakke og spise her, hvis man er sulten.